VELKOMMEN TIL BRØRUP SKYTTEKREDS


Brørup Skyttekreds er en lille hyggelig og rummelig forening, der har eksisteret siden 1885. Vi er ca. 110 medlemmer, og der er også plads til dig.

Du er velkommen til at komme og prøve at skyde et par gange, inden du melder dig ind.

Vi holder til i Brøruphallen lige under motionslokalerne. Du kan komme ind fra hallen eller ude fra.
Lokalerne er fra 2015. Der er 12 baner, der alle er med hæve/sænkeborde og elektronisk markeringsanlæg. Der er mulighed for at skyde med både gevær/luftgevær og pistol/luftpistol på 15 meter banerne.

I sommerhalvåret skyder vi udendørs i Tirslund på 50, 100 og 200 meter baner, samt pistol på 25 meter baner. Vi mangler at få 50 meter banerne gjort elektroniske, men håber det lykkes i 2020.

Instruktørerne er altid klar med hjælp til den korrekte indstilling af bordhøjde, gevær - og skytte - og med gode råd, så du kan ramme plet.

Der er som sådan ingen øvre eller nedre grænser aldersmæssigt. Du skal bare kunne håndtere riflen/pistolen samt forstå og respektere de enkle og simple sikkerhedsregler.

Skydning er en sport, der kan dyrkes af hele familien og som konkurrence både for sjov og som "alvor". Eller tag et par venner med og brug gerne lidt tid til hyggesnak bagefter i opholdsrummet. Vi har altid kaffe på kanden.




Alle kan gå til skydning.............. selv julemanden
Følg os på Facebook klik her
Brørup Skyttekreds | Landbovænget 51 | 6650 Brørup | Tlf.: 22616241